rtg casino reviews online

Marius

Da Marius lige var fyldt 2 år (i dag er han 5 ½ år ), opdagede jeg en dag, at han var ved at tabe sin tommeltot negl. Det undrede mig, da jeg ikke havde opdaget, at han havde slået den. Til min store skræk opdagede jeg, at de andre negle også var begyndte at give slip. Desuden fik han store revner ved hælen og ved storetåen. Vi kontaktede vores læge, som sendte os videre til en hudlæge. Lægen sagde, at Marius nok tidligere på året havde haft en alvorlig infektion, men at vi bare måtte være tålmodige, neglene ville komme igen (på det tidspunkt tabte han også hans tånegle), og at revnerne skulle smøres, så skulle det nok blive fint igen. Jeg var lettet, så var det jo ikke så galt, som jeg havde frygtet. Ganske rigtigt kom der nye lidt grove negle, revnerne forsvandt, så livet gik bare videre.

Ca. 5 mdr. senere var Marius og vores ældste datter Anne og jeg ude at køre en tur, da Anne spørger mig, hvorfor Marius havde alle de bare pletter i hovedebunden. Jeg blev bange ,for hvad var nu det. Igen kontaktede vi lægen, som så sendte os videre til Sønderborg børneambulatorium, hvor de med stor engagement prøvede at finde årsagen til Marius hårtab, men også hvorfor han havde tabt sine negle. Han var igennem blodprøver, røntgen og fotografering. Lægen ønskede, at vi blev tilset af eksperter på OUH. Lægerne der fortalte os, at Marius havde en autoimmun lidelse, og hvad det indebar. Det skal siges, at på det tidspunkt (1 1/2 år efter vi opdagede de første pletter) havde Marius tabt alt  hår, øjenvipper og øjenbryn.

De mente, at chancerne for at håret kom tilbage ved alopecia areata var ca. 50 % , men som ved Marius der har alopecia total nok var endegyldigt. Det var rart af få en diagnose, og at det ikke var en livstruende lidelse han havde.

Vi er stadig til ”kontrol” hvert ½ år, da lægerne gerne vil følge med i og prøve at finde sammenhængen mellem hans negle (som stadig opfører sig mærkeligt) og hårtab.

Vedrørende evt. behandlinger havde min mand og jeg på forhåndsnakket det igennem, hvad det ville betyde og konsekvenserne af det, vi blev enige om at Marius ikke skulle behandles, men måtte leve med sit alopecia og være glad ved sig selv som den han nu er, og som han nu engang så ud. Og det har Marius bestemt ingen problemer med. Lægerne frarådede også at gå ind i en behandling, som jo ikke kan lovet noget. Vi tror, at Marius har det lettere, da han er en dreng, og at han i dag slet ikke kan huske, at han har haft hår. Til sommer skal han begynde i børnehaveklasse, og vi har snakket med skolen om, at hvis det er vigtig for Marius at skjule sit flotte skaldede hoved, så må han i modsætning til de andre børn gerne have sin hue el kasket på i timerne.

Skrevet af Marius’s mor.

Marius inden hårtabet

Marius i dag