Alopecia FAQ

Hvad er alopecia areata (pletskaldethed)?

Alopecia areata er en hudsygdom hvor kroppens eget immunforsvar angriber forskellige celler i og omkring hårfolliklerne. Når disse celler angribes går hårcykluset i stå og håret fældes.

Hos nogle kan neglene også blive påvirket i form af fingerbølprik, som er punktformet fordybninger.

Hvor mange har alopecia areata?

Der er ca. 1,7 % risiko for at udvikle AA på et eller andet tidspunkt i livet. På et givet tidspunkt er der ca. 0,1-0,2 % af befolkning som har aktiv AA. Det vil sige at der er mellem 5.500 og 11.000 i Danmark med en eller anden form for sygdommen lige nu. De fleste har kun pletvis hårtab (alopecia areata), mens en mindre del udvikler totalt hårtab på hovedet (alopecia totalis/capitis) eller på hele kroppen (alopecia universalis).

Hvem får alopecia areata?

Hverken køn eller race er en faktor. Kvinder får sygdommen lige så hyppigt som mænd. Hyppigheden er det samme over hele verden. Sygdommen får hyppigst sin debut hos 15-29-årige, men kan komme når som helst. Folk med førstegradsslægtning med AA har ca. 10 % risiko (mod 1,7 % for baggrundsbefolkningen) for at udvikle AA.

Hvorfor får man alopecia areata?

Det skal flere faktorer til for at udvikle AA. Først og fremmest skal man have en bestemt genetisk baggrund. Forskere i USA har fundet mindst 8 gener og flere vævstyper med forbindelse til AA – så det er ikke kun et enkelt gen der giver sygdommen. Udover at man skal have generne til det, skal der også være en ”trigger” til at sætte sygdomsprocessen i gang. Der er ikke en kendt fælles trigger for alle, men der mistænkes infektion, fysisk traume og psykisk stress.

Hvordan får man stillet diagnosen?

Diagnosen stilles af en hudlæge. AA har et meget klassisk klinisk billede med et velafgrænset område af hårtab på ellers normalt udseende hud. Der bliver taget nogle blodprøver for at udelukke om der kunne være andre årsager til hårtabet. Nogle gang vil man også udføre en test hvor der bliver hivet i en tot hår. I tilfælde af tvivl om årsagen vil der blive taget en hudprøve for at afgøre årsagen til hårtabet.

Er der andre sygdomme med forbindelse til alopecia areata?

Atopi

Atopi omfatter atopisk dermatit (børneeksem), allergi og astma. Atopikere har en øget risiko for at udvikle AA.

Autoimmune sygdomme

AA patienter har en et lidt øget risiko for at udvikle andre autoimmune sygdomme. Følgende sygdomme har associationer til AA:

  • Hashimotos thyroidit (lav stofskifte)
  • Graves sygdomme (høj stofskifte)
  • Vitiligo (hudsygdom hvor man mister pigment)
  • Reumatoid Artrit (leddegigt)
  • Systemisk Lupus Erythematosus (bindevævssygdom)
  • Type 1 Diabetes (”ungdoms” sukkersyge)
  • Cøliaki (gluten intolerance)

Hvordan behandler man alopecia areata?

AA er vanskeligt at behandle. Man skal være opmærksom på bivirkninger og være klar over at håret ofte tabes igen når behandling ophører. Da sygdommen skyldes en fejl i immunsystemet, er behandling rettet mod enten at hæmme eller at aflede systemet.

Hæmning af immunsystemet opnås ved bruge af binyrebarkhormon, enten i form af indsprøjtninger eller creme. Denne form er bedst for hurtigt udviklende former for AA.

Afledning opnås ved at fremkalde en allergisk reaktion i huden så immunsystemet bliver distraheret fra angrebet mod hårfolliklerne. Her plejer man at bruge en kombination af medicin og lysbehandling. Denne form bruges ved vedvarende hårtab.

Der foregår en del forskning især i USA hvor man afprøver forskellige behandlingsmuligheder. I de seneste år er der blevet udviklet en del forskellige immunpåvirkende stoffer som bliver brugt til andre autoimmune sygdomme, og man er i gang med at afprøve nogle af dem ved alopecia areata.

Hvordan er prognosen med alopecia areata?

Sygdommen er meget uforudsigelig. Det er meget svært at sige hvordan og hvor hurtigt den udvikler sig. Helt generelt kan man sige at jo yngre man er når man taber håret, jo mere man har tabt og jo længere der går inden der er genvækst, jo dårligere er chancerne for at håret kommer tilbage igen.

Ud fra typen kan man sige noget om chancerne for at håret vokser igen eller ej og hvordan det reagerer overfor behandling:

  • Pletvis hårtab: Hos langt de fleste vokser håret igen. Nogle har gavn af medicinsk behandling.
  • Hårtab i nakken (”ophiasis” mønster): Dårligere prognose, meget behandlingsresistent.
  • Totalis og universalis: Sjældent at håret vokser igen. Ingen gode behandlingsmuligheder.

– af læge Lise Jespersen